Pølsehorn

I know… pølsehorn er ikke sunde, men de er mega gode, og det var det manden i huset, ønskede til sin skitur med kameratern.. og wupti, efter en formiddag i køkkenet, havde vi lavet ca. 50 pølsehorn og bagt to banankager til deres tur 🙂 Pølsehorn er simple, alle kan lave dem, og alle kan lide dem, så I skal naturligvis ikke snydes for opskriften på gode syndige pølsehorn 😉

Opskrift på gode pølsehorn:

Opskriften svarer til ca. 30 små pølsehorn

  • 50 g gær
  • 2 dl lunkent vand
  • 450 g hvedemel
  • 2 dl skyr/yoghurt naturel
  • 100 g smør
  • 2 tsk salt
  • 2 æg

Sådan laver du pølsehorn:

  1. rør gæren ud i vandet.
  2. smelt smørret og bland det med det mælkeprodukt, du har valgt, og kom det i gæren.
  3. Tilsæt salt, æg og mel og ælt dejen rigtig godt, og stil til hævning et lunt sted i min. 30 min. med et rent viskestykker over.
  4. Del dejen i fire lige store portioner, og rul hver kugle ud til en cirkel, og del hver cirkel i 8 trekanter.
  5. Hver trekant ruller du sammen om en ½ pølse.
  6. Tænd ovnen på 200 grader.
  7. Kom pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i min. 15 min.
  8. Pensel med æg og stil dem i ovnen i ca. 15 min.
  9. Velbekomme!
  10. TIP: pølsehorn er naturligvis fryseegnet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *