Nocebo effekten

De fleste har hørt om placebo effekten, men det er ikke nær så mange, der kender til nocebo effekten. Hvilket er lidt paradoksalt, da nocebo effekten og placebo effekten er to sider af samme sag og samtidig hinandens direkte modsætninger 🙂

Nocebo effekten – hvad er det så?

Som du måske nu har gættet, hvis du har kendskab til placebo effekten, så er nocebo effekten, netop den negative effekt, der forekommer, når vi har en negativ overbevisning omkring en given effekt. Vores negative tankemønster fungerer altså selvforstærkende for den negative effekt.

Det forklarer jo også en del af, hvorfor det kan være så svært at komme af med negative tankemønstre… For hvis vi tror vi ikke kan, så er chancen for, at vi lykkedes allerede mindre.

Men! Fortvivl ikke, for det er slet ikke så forfærdeligt som det lyder! Hvis vi har kendskab til vores tankemønster, uanset om det er negativt eller positivt, så har vi nemlig gode forudsætninger for at arbejde med det 🙂

Inspiration:

Det er mere end muligt at ændre negative tankemønstre, til positive – det kræver bare en god portion selvindsigt, selverkendelse og ikke mindst accept og tålmodighed! Vores tankemønstre er ikke noget vi ændrer “over night”, det er en længerevarende proces, især fordi vores tanker ligger dybt forankret i hvordan vores adfærd udspiller sig. Det vil sige, at vores tanker og adfærd hele tiden er i tæt sammenspil, så du kan godt opleve at tænke:

“Nu stopper jeg med at være negativ og starter med at tro på mig selv. Jeg er god nok!”

Og så alligevel opleve dig selv agere og handle efter en anden overbevisning… Det er frustrerende, men faktisk også helt normalt! Du kender måske endda til, i højere grad at ‘falde i fælden’ og tænke negativt, når overskuddet i forvejen ikke er så stort? Det gør jeg i hvert fald, men heldigvis er det noget vi kan træne os bedre til 🙂 og det kan vi, fordi det afhænger af vores egen selvkontrol.

Hvis du gerne vil have nogle konkrete tips til at øge din selvkontrol, så tjek mit indlæg ud om forskellige strategier til at øge selvkontrollen 🙂

Læs også:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *