Misundelse, er det godt eller skidt?

Hvis man er single og drømmer om at finde den eneste ene, kan man nemt komme til at føle misundelse, når bedsteveninden finder en kæreste.

Ligeså hvis man er arbejdsløs og drømmer om at komme i arbejde; så kan man også nemt komme til at føle sig misundelig, når naboen fortæller om sit nye job.

Og hvis man hører til dem, der har en stram økonomi med afsavn og bekymringer, kan man i hvert fald også nemt komme til at føle sig misundelig på dem, der har flere penge.

Men hvordan er det så med misundelse – er det at føle misundelse mon godt eller skidt?

Svaret er: både og

Umiddelbart er det ikke særlig hensigtsmæssigt at føle sig misundelig.

For det du giver din opmærksomhed til, får du mere af – sådan virker loven om tiltrækning jo.

Så jo mere misundelig du er, jo mere vil du tiltrække at være misundelig over.

Men når det er sagt, så er der faktisk alligevel noget godt ved misundelse, hvis du ser på det fra en lidt anden vinkel.

Når du ser noget hos andre, som du bliver misundelige på, får du selv en væsentlig information:

”Her er der noget, jeg også gerne vil have”.

Så misundelsen hjælper dig til at få klarhed, og gør dig dermed i stand til at korrigere din retning, flytte din opmærksomhed og justere din vibration.

Alt sammen noget der hjælper dig til at få det, som du gerne vil have det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *