Hjemmelavede squash chips – et sikkert hit

…vi “snacker” videre. Jeg kaster mig over alt, der smager godt, er nemt og hurtigt 🙂

Disse chips er et rigtig godt alternativ til rigtige kartoffelchips. I min debut med disse lavede jeg chips af én squash -lov mig at du ikke nøjes med én, for det bliver en hurtig overstået fornøjelse 🙂

Opskrift på hjemmelavede squash chips:

Opskriften svarer til 3-4 bradepander

  • 2 squash
  • olie
  • salt

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 100 grader.
  2. Skyld dine squash og skær dem i tynde skiver. Jeg brugte et mandolinjern, men syntes egentlig godt, at de måtte have været lidt tykkere, så prøv dig frem. Jeg prøver at skære dem i hånden næste gang (ca. 0,3 cm tykke)
  3. Læg skiverne ud på en bradepande med bagepapir og kom meget lidt olie på skiverne. Har du ikke en spray, som jeg ikke havde, så brug fingere, og kom kun ganske lidt olie på hver skive, da de også selv indeholder væske, og gerne skulle blive sprøde på trods af det.
  4. Til sidst brugte jeg min saltkværn, og kom salt på dem. Pas på ikke at overdrive med salten.
  5. Jeg havde to plader i ovnen på én gang, og gav dem ca. 1,5 time i alt, hvoraf den første time var på alm. ovn, og den sidste halve var på varmluft. Men hold øje med dem, da de fleste ovnen ikke giver lige meget varme i begge sider.
  6. Velbekomme 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *