Derfor skal du også føle de negative følelser

Når man beskæftiger sig med loven om tiltrækning, får man let den opfattelse, at man helst skal tænke positivt hele tiden.

Og så er det jo nærliggende at forsøge at undgå de såkaldt negative følelser. Det gjorde jeg selv i adskillige år.

Men vi behøver ikke tænke positivt hele tiden.

Og de negative følelser er ikke uønskede.

Faktisk er de meget velkomne.

For de indeholder vigtig information til os

  • om hvor vi er vibrationsmæssigt lige nu
  • om hvilken retning vi bevæger os i lige nu (ønsket / uønsket retning)
  • om hvorvidt det vi giver vores opmærksomhed til lige nu, er noget vi ønsker mere af eller ej

Med den information får vi klarhed og bliver i stand til at korrigere vores retning, flytte vores opmærksomhed og justere vores vibration. Alt sammen noget der hjælper os til at få det, som vi gerne vil have det.

Så de negative følelser er velkomne, og der er ingen grund til at prøve at undgå dem.

Faktisk tværtimod.

For når vi kæmper imod en følelse, er det nærmest som om der er klister på den; den klæber til os og bliver ved med at dukke op igen og igen.

For følelser vil mærkes!

Når vi derimod giver os selv lov til at mærke følelsen, også når den er negativ, så kan vi bagefter give slip på hinanden.

Så kommer lettelsen.

Og er vi klar til igen at tænke positivt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *