Vær pjanket og legesyg når du fantaserer

Der er ingen grund til at være så pokkers alvorlig om det her med tiltrækning af det du ønsker dig.

Det gælder uanset om det drejer sig om penge eller noget andet (men måske er det især ved pengetiltrækning, at de fleste af os har en tilbøjelighed til at være utrolig alvorlige!).

Det skal hverken føles som hårdt arbejde eller endnu en sur pligt, når du gør en bevidst indsats for at forbedre din vibration, så du hurtigere og nemmere kan få dit ønske til at gå i opfyldelse.

Det skal meget hellere føles som leg og sjov!

Hvis du vil have flere penge, nyt job, en kæreste osv.

kan du for eksempel:

Bruge dit yndlings-tiltrækningsværktøj (det der får dig til at føle dig allerbedst tilpas)

  • Hvis du visualiserer – så tillad dig selv at overdrive og pjanke helt overdrevet fjollet en gang imellem
  • Hvis du skriver tiltrækningsdagbog, så skru op for fantasien og pjankeriet af og til
  • Uanset hvilket tiltrækningsværktøj du foretrækker, så brug det legende og pjanket, i hvert fald ind imellem.

Tale meget mere om

  • hvad du har til hensigt at bruge de flere penge til (og mindre om hvad du ikke kan, fordi du ikke har nogen penge)
  • hvad du glæder dig til at foretage dig med din kommende kæreste (og mindre om hvor ensom du føler dig hver søndag eftermiddag)
  • hvor spændende du drømmer om at dit nye job vil være og hvad du glæder dig til at tale med dine kommende kollegaer om i frokostpausen (og mindre om hvor mange arbejdsløse der er og hvor træt du er af dit nuværende arbejde /af at være arbejdsløs)
  • det smarte tøj du glæder dig til at gå i, når du har tabt dig (og mindre om hvor fed du ser ud på billederne fra i sommers)

Hvis du specifikt ønsker at tiltrække flere penge 

  • så leg en pengeleg ind imellem
  • lav sjov med din bankkonto og forestil dig at der er et nul (eller to!) ekstra på hvert eneste beløb der kommer ind på kontoen
  • forestil dig at du har vundet 1 mio kr i Lotto og brug pengene i fantasien på sjove og behagelige måder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *