Mangler du tips til at indrette dit soveværelse? Her på bloggen vil jeg gennemgå, hvordan du kan indrette dit soveværelse med funktionel luksus. Vi bruger mere tid i soveværelset end vi er klar over. Soveværelset er et af de vigtigste rum i hjemmet. Det er her du skal afslutte en hård arbejdsdag og starte en ny. Derfor et dette værelse ekstrem vigtigt, når det kommer til indretning. Du skal derfor tænke meget over, hvilke møbler, farver og belysning der skal være i rummet.
Valget af seng har stor betydning
Sengen er den mest essentielle del i dit soveværelse. Ikke kun fordi du skal bruge den til at sove i, men også fordi det er det møbel, som fylder mest. Du bør tænke meget over, hvilket udtryk sengen kan skabe i dit hjem. Vil du eksempelvis gerne have en stor kontinentalseng, som har et massivt udtryk eller skal det være en mere luftig boksmadras… der er meget at tage stilling til. Jeg tænkte kun på komforten, da jeg valgte min elevationsseng.
Jeg er vild med den fordi jeg selv kan justere, hvordan jeg vil sove om natten. Nogle nætter ligger jeg med fødderne højt og andre nætter er det mit hoved. Det er nemt at indstille den ideelle position for dig med denne type seng. Du kan forbedre dit blodomløb i benene ved at have hævet dine fødder, når du sover om natten. Det er især godt for dem, som har skader i benene. Det er også en god seng, hvis du godt kan lide at læse om aftenen inden du går i seng.
Pastelfarver i soveværelset
En af de nyeste trends indenfor indret af soveværelse er at male væggene i farver. Vil du gerne have et romantisk look eller et koldt og moderne look? Det er blevet en af tidens største trends at male sit soveværelse i pastelfarver. Varme pasteltoner, som lyserød eller beige giver rummet en blød atmosfære. Jeg er personligt mest til kolde farver, som mørkeblå eller mørkegrå.
Du kan understrege rummets DNA med farver på væggene og fremhæve den med den rigtige belysning. Går du ligesom mig efter den koldere tone på væggen, er det vigtigt at tilføre noget varme til rummet på anden vis. Det kan være via gløde pærelamper eller valget af gulvtæppe. Vil du gerne have et mere romantisk udtryk og farver rummet i mere varme nuancer, kan du bruge meget clean belysning.
Styling af dit soveværelse
En af de nyeste trend indenfor styling af soveværelse, er at mikse forskellige stilarter. Du kan eksempelvis mikse den japanske minimalisme med den skandinaviske rå stil. Den skandinaviske stil er kendt for at være meget stilren, rå og rustik, hvor den japanske er mere kendt for sin minimalistiske og simple stil. Disse to stilarter er derfor gode at mikse sammen.
Jeg har eksempelvis altid et hvidt sengetæppe til mine hvide puder, men jeg har blandet det med flettet hørgulvtæpper og et sengegærde i bambus. På den måde kan jeg få indført et organisk look, stilrent og simpelt look på en og samme tid. Du kan også vælge at bruge sengetøj i hør eller at style dit soveværelse med tørrede grene.