Hvis du har svært ved at finde et outfit, som kan fungere både til en hverdag på kontoret og til sommerfesterne, så læs med her på siden, hvor jeg vil gennemgå en masse gode råd til et simpelt look.
Bukser og nederdele i læderlook
En af de outfits, som jeg er helt vilde med er mine sorte bukser og nederdele i kunst læder. Man kan få dem i mange forskellige varianter, størrelser og materialer, så du kan få lidt variation. Jeg har eksempelvis en plisseret nederdel i sort ruskind, et par short i imiteret læder samt et par sorte skindbukser. De er alle sammen sorte, men kan kombineres med mange forskellige toppe, jakker og sko.
Du får derfor et stilrent udvalg, som er let for dig i en travl hverdag, at kunne sammensætte med både farvede, mønstrede og blonde toppe. I de koldere vintermåneder kan du finde et par sorte læder leggins og sammensætte dem med en løs bluse eller en stor oversized striktrøje. Det er et simpelt look, som er let at sammensætte.
Bodystocking i mange varianter
Vil du have et mere feminint udtryk i hverdagen? Brug en bodystocking til dit hverdagsoutfit. Bodystockings fås i mange forskellige varianter. De mest udbredte er sort bodystockings, som ligner en badedragt. Men der findes også flotte bodystockings, som er perfekte til brug på kontoret. Jeg har f.eks. lige købt en bodystocking, hvor den øverste del er designet som en skjorte.
Denne er super smart, fordi skjorter altid krøller og folder sig, når man skal have dem ned i sine bukser eller sin nederdel. Med en skjorte som bodystocking, vil du derfor være helt sikker på at den sidder som den skal. Skal du i byen, så kan du i stedet tage en stram sort bodystocking på med blonder. Blonderne er mere feminine og mere festlige end du vil tage på, når du skal på arbejde.
Mønstrede kimonoer
Har du allerede et simpelt hverdagsoutfit, men mangler lidt ekstra til at fuldende det? Så bør du tilføje kimonoer til din garderobe. Dem kan du bruge både om sommeren og om vinteren. Jeg plejer ofte at tilføje kimonoen til et par sorte jeans og en sort T-shirt. Den giver kant til dit outfit, som du ikke vil kunne finde med andre jakker, trøjer eller cardigans.
Du kan også bruge kimonoen, som en kjole hvis du tilføjer et bælte. Jeg er personligt vild med de gulvlange kimonoer, men de fås også i en kortere model, der går til knæene. Du kan få kimonoer i mange forskellige farver og materialer. Traditionelt er den fremstillet i silke, men du kan også få den i viskose og bomuld eller velour.
Denimjakker er simple og elegante
Jeg er vild med denimjakker! De er super cool og kan give både et casual og råt look. Har du en kjole på om sommeren, kan du tilføje en denimjakke for at give den noget kant. Det er flot med en hvid denimjakke om sommeren til en løs sommerkjole. Det giver et feminint udtryk samtidig med den er casual. Du kan også finde cowboyjakker i andre farver, som sort og blå, der matcher til et par cowboy bukser.