Nemme bread sticks

For noget tid siden havde jeg besøg af nogle skønne mennesker. Til denne aften havde jeg lavet et tapas-lignende bord med alverdens ting og sager. Jeg er fan af brød, og jeg havde længe tænkt over, hvad jeg skulle finde på at lave… Prøve noget nyt det skal man naturligvis, når man har muligheden for det. Det endte med nogle utrolig nemme bread sticks. Ja, så nemme at det faktisk er helt pinligt, men gode var de.

Opskrift på nemme bread sticks:

  • 1 plade butterdej
  • 1 æg
  • 2 spsk mælk
  • parmesanost
  • oregano (jeg brugte timian, men foreslår oregano)

Sådan laver du nemme bread sticks:

  1. tænd ovnen på 200 grader.
  2. fold butterdejen ud.
  3. kom æg og mælk i en kop og pisk det godt sammen. Pensl det på butterdejspladen.
  4. riv parmesanost ud over butterdejen og dernæst kom oregano på. Hvor meget parmesanost og oregano bestemmer man selv.
  5. skær butterdejen i lange strimler me et pizzahjul og tvind dem dernæst.
  6. når de er tvundet, pensler du igen med æg og drysser mere parmesan og oregano på.
  7. kom dem i ovnen i ca. 8 min. og der er bread sticks.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *