Kefir – til gavn for dig & din tarmflora

Hvad er kefir?

Hvad er kefir? Jeg vil ikke blive forbavset hvis du aldrig har hørt udtrykket før – det havde jeg ikke indtil for ganske nyligt, hvor jeg faldt over det hos en anden blog. Siden da har jeg fået læst en masse om kefir og er begyndt at eksperimenteret lidt.

Kefir er en sameksistens af en lang række af probiotiske bakterier og gærsvampe

Kefir er en sameksistens af en lang række af probiotiske bakterier og gærsvampe, der alle er naturligt forekommende i din tarmflora. Ved at tilføre disse gavnlige bakterier og svampe til dit fordøjelsessystem, så booster du din tarmsundhed max – og sandheden er, at selvom tarmsundhed ikke er yndlings-taleemnet, så er den uhyre vigtig for din generelle sundhed!

Fordøjelsessystemet gør et fantastisk stykke arbejde for at beskytte os mod mikroorganismer og vira som vi får ind via vores kost. Jeg har idag læst mig til at tarmen faktisk også er en kæmpe spiller når vi taler om vores mentale sundhed – serotonin er et stof man oprindeligt først troede kun fandtes i hjernen, da det afbalancerer vores psykiske balance – det er et såkaldt feel good / happines hormon – men nu ved man af hele 95 % af serotonin findes i tarmen ! Så en sund tarm er lig en glad og sund dig! En sund tarmflora stimulerer optaget, så ikke vi lader alle de gode næringsstoffer passere forbi uoptaget. Vi er ikke hvad vi spiser, men derimod hvad vi optager!

Kefir findes i to varianter; en mælke-kefir og en vand-kefir. Og som navnene sjovt nok angiver, så bruges den ene til mælk og den anden til vand. Det fantastiske er, at du kan genbruge dine kefir kulturer et utal af gange og derfor er det også en økonomisk gevinst, da du kan spare penge ved at du ikke længere at købe yoghurter og sodavand – for nu laver du det selv!

Mælkekefir

Når du bestiller en frisk klump mælke-kefir kultur hjem eller får en lille bid af en kultur af en bekendt, så står du med et hvidligt svampet produktet, der mest af alt ligner hytteost. Det ser umiddelbart ikke synderligt sundt eller appetiteligt ud – men sammenlignes en standard neutral yoghurt købt i supermarkedet med din helt egen hjemmelavede mælke-kefir, så indeholder købevarianten gennemsnitligt 5 typer probiotiske baktierer, mens din hjemmelavede mælke-kefir indeholder – og hold nu fast – op mod hele 60 forskellige probiotiske bakterier og gærsvampe! Din tarm vil elske dig for det! Og samtidig får du jo glæden ved at lave det selv og se hele udviklingen fra en tynd mælk til en fortrindelig drikkeyoghurt ala tykmælkskonsistens.

Kulturen lever af mælkesukkeret (laktose) der findes i  mælkeprodukter – ved fermentering af mælkesukkeret sker der en fortykningsproces. Så jo længere din kultur får lov til at arbejde, jo tykkere en konsistens får du i sidste endne. Kefir-yoghurten kan bruges som du ville bruge et hvert andet surmælksprodukt.

Vandkefir

Vand-kefir kulturen fremstår udtryksmæssig meget anderledes fra den gummiagtige mælke-kefir kultur. Vand-kefir kulturen kaldes ofte for kefir-gryn af den simple årsag, at de godt kan ligne små udblødte gryn – det skal dog understreges at de intet har med gryn at gøre! Så når du får din kultur hjem, så står du med et svag gulbrunligt produkt der ligner grynformede krystaller. Kefir-grynene lever af sukker og kan ved hjemkomst have brug for en opstartsfase – så de første fermenteringer bliver formegentlig ikke helt optimale.

Vandkefir kulturen fodres med sukkervand – kulturen vil nedbryde sukkeret under en fermenteringsproces hvor vi får dannet kulsyre, mælkesyre og alkohol. Kulsyren vil give den færdige drik en lille fornemmelse af brus, så den minder lidt om sodavand – bare med mindre sukker og en masse gavnlige bakterier! Det er jo minimalt hvad der er tilbage af sukker i den drikkeklare vandkefir, da bakterierne jo spiser sukkeret. Du kan styre hvor sød/sur din vandkefir skal være ved at justere fermenteringsperioden – jo længere fermentering, jo mere syrlig bliver den. Når vandkefiren har nået den ønskede syrlighed, så kan man foretage en sekundær fermentering uden kefirgryn for at give smag af f.eks. bær eller andre frugter.

Jeg har eksperimenteret både med mælke- og vandkefir, men kun produktionen af mælkekefir er holdt ved i længden. Jeg kunne ganske enkelt ikke forene mig med bismagen af øl i vandkefiren! Mælkekefir er dog stadig et stort hit og den udgør en fast del af min morgenmad – gerne blendet med nogle bær og noget vaniljepulver.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *