Hvilken hulahopring har du?

Efter måneder med tests af hulahopringe på det danske marked

Efter måneder med tests af hulahopringe på det danske marked, er jeg nået til det sidste punkt omkring hvilke typer hulahopringe, som de fleste bruger. Jeg vil derfor være dybt taknemmelig, hvis jeg må bruge 5 minutter af din dyrebare tid til at svare på 10 spørgsmål omkring din hulahopring og træning. Klik på dette link og du er i gang. MANGE MANGE TAK!  Få desuden en gratis minitræning og tips til din træning via nyhedsbrevet.

Hjernegymnastik og hulahop

Og så til en samtale fra hverdagen. Min mor, 65 år og ivrig bruger af sin hulahopring siger til mig. ”Jeg har netop læst en artikel om hvor vigtigt det er at træne hjernen i min alder – og tænk dig skat – under min træning med hulahopring sker dette helt automatisk. Det er da fantastisk”.

Lad mig kort forklare hvorfor, og har du en skøn og aktiv mor eller en mor som godt kunne trænge til et kærligt puf, så send endelig hjerneforskerens guldkorn videre. Og ps. Det gælder også for os andre under 65 år.

Hulahop er eminent hjernegymnastik, fordi du kan lave mange forskellige og nye kombinationer. Fx. Nye trin til siden, højere tempo mens du går, sjove drejninger, kast med bold, hvis I er flere osv.

Hvis du ikke er kommet i gang, så er der nu endnu en grund til at svinge ringen. Netop fokus på at lære nyt holder vores hjerner skarpe. Kærligt lån fra en ekspert http://magasiner.appension.dk/Seniorliv2013 – /Hold-hjernen-i-hopla—hele-livet-2

Hjernen arbejder efter at få mest hjernearbejde ud af mindst mulig energi. Efter vi har lært nyt, bliver processen derfor automatiseret og flyttet fra pandelapperne til andre hjerneområder, som kræver mindre energi. Skal vi holde hjernen skarp, skal vi blive ved med at sætte pandelapperne i sving. Det gør vi ved både at øve det kendte og ved hele tiden at lære nyt.

Herunder får du en række råd til, hvordan du kan gøre netop dét via alsidige interesser, der både involverer krop og hjerne. Men vælg med hjertet – det er lysten, der driver værket.

  • Vær fysisk aktiv, f.eks. i haven eller skoven – det styrker kredsløbet, som hjernen afhænger af
  • Mød nye mennesker, som udfordrer dine synspunkter
  • Læs, lyt, tal og skriv så meget som muligt
  • Leg med dine børn eller andre poder – det giver nye perspektiver og godt humør
  • Oplev musik – eller endnu bedre – spil selv
  • Vær åben, nysgerrig og lær nyt – gerne fremmedsprog, som stimulerer flere dele af hjernen
  • Engagér dig i noget, som er meningsfuldt for dig – f.eks. frivilligt arbejde.

Og et sidste citat fra artiklen, som jeg synes er enestående:

 – Motion handler ikke kun om bedre kondition og livskvalitet. Det handler også om at passe på din krop, så den holder mange år endnu. Derfor er det en god idé, at du holder dig rask og i form med motion, der højner humøret og styrker både muskler og knogler.

Med årene mister du muskelfibre, men du kan kompensere ved at træne dine muskler, så du styrker og udvider de tilbageværende fibre. På den måde har du også senere i livet styrke til de dagligdags gøremål som løft af indkøbsposer og en cykeltur op ad bakke.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *