Det er menneskeligt af fejle – eller er det?

Jeg fejler hver dag! Jeg vrøvler, jeg glemmer at tilsætte salt i maden, jeg hænger billeder skævt op, og jeg glemmer det jeg skal sige oftest når det er noget vigtigt og tager tøjet på med vrangen ud ad. De fleste af mine fejl er små skønhedsfejl, som jeg kan bære over med. Men det hænder at mine fejltagelser får lidt større konsekvenser, som fx når man fejlvurderer en trafikal udfordring… hvor det er mere held end forstand, at en ulykke ikke sker. Jeg laver også fejl i mere professionelt regi. Det har aldrig udviklet sig til en reel katastrofe, men jo, der har da været tilfælde, hvor det har haft konsekvens for andre end mig selv. Som f.eks. da jeg arbejdede i en skobutik og kom til at give kunden to forskellige størrelser sko med hjem. Hovsa. Eller de slåfejl jeg overser i mine tekster.

Det er jo ikke ligefrem de historier jeg fortæller når jeg går til jobsamtaler. For der skal man jo helst fremstå fejlfri, og helt uberørt af forkerthed. Jeg er perfekt! For det er jo det virksomhederne vil have. Det er der tydelige beviser på når man kigger lidt rundt på diverse stillingopslag. En troldkvinde, vil de gudhjælpemig have… Men det er jo en utopi, og jeg kan ikke forstå, hvorfor virksomhederne virkelig tror, og stræber efter, at finde fejlfrie mennesker. Jeg tvivler på at man vil få den samme dynamiske, foranderlige og udviklende tilgang til arbejdsopgaver, som almindelige mennesker kan tilbyde. Og når man nærstuderer jobannoncerne så indfinder, der sig også tillægsord som fx humoristisk, som er langt mere humant og menneskeliggørende – så, hvad er det de i virkeligheden vil have?

For mig er empati, situationsfornemmelse og humor de vigtigste egenskaber et menneske kan have, og så længe man vil arbejde med sine svagheder og erkender sine fejl, så er man i mine øjne perfekt. Men desværre fokuserer mange på, hvilke fejl andre har – og ikke så meget, hvilke fejl man selv har.

Det er meget nemmere at påpege andres fejl end det er at rose for succeser og det vi gør rigtigt. Og tilsvarende fylder folks negative kommentarer og kritik desværre meget mere end positiv respons og anerkendelse. Og nederlag fylder meget mere end successer. Min kloge mentor siger ofte til mig, ”hvis folk giver dig kritik så er det, fordi de vil dig det godt, de giver sig tid til at fortælle at noget er galt og det har du så muligheden for at rette op på”. De giver mig muligheden for at forbedre mig. Jeg kan godt forstå budskabet, men har altså stadig ikke altid let ved at absorbere kritik og påpegninger af mine fejl, selvom jeg begår dem hver dag, for jeg synes jo jeg gør meget mere rigtigt og er (næsten) perfekt, så hvorfor ikke fortælle mig det i stedet.

Kan du finde fejl i teksten?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *