Hjemmelavet müsli

Jeg spiser tit og ofte skyr til morgenmad med hakkede nødder og akaciehonning, som er super overskueligt og lækkert. I dag lavede jeg müsli, som let kan holde sig i en tætlukket beholder og samtidig beholde sprødheden. På den måde kan kæresten også få det med på arbejde.

Opskriften er super overkommelig og let at gå til, så prøv den en dag, du lige har 5 min. i overskud 🙂

Opskrift på hjemmelavet müsli:

  • 1 stor spsk fast honnig
  • 1 tsk smør
  • 1 dl havre gryn
  • 1 dl speltflager
  • 1 håndfuld rosiner
  • 1 spsk chiafrø (købes i SuperBrugsen, SuperBest, Matas, helsebutikker m.m.)
  • 20 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Kom honning på en pande og lad det smelte. Når det bobler kommer du en klat smør i og tilsætter havre gryn og speltflager. Når det er blevet ristet af på panden tager du det af, og ligger på et bagepapir til afkøling.
  2. Bland det med de øvrige ingredienser og kom det på din morgenmad og resten i en tætlukket beholder.
  3. TIP: brug gerne andre frø, kerner, nødder, frugt, gryn osv. Kun fantasie sætter grænser 🙂

Spinat pesto

I går stod menuen på burger, og dertil laver jeg altid spændende fyld. Herunder bl.a. løgrelish (my favorite), hjemmelavet hvidløgs spread o.lign. og i går stod den på en nem og hurtig spinatpesto, som var perfekt til en burger med oksebøf, mozarella, løgrelish, frisk spinat, agurk og tomat. Denne pesto er også særlig god på en skive brød/knækbrød el.lign.

Opskrift på nem spinat pesto:

  • 100 g frisk spinat
  • 20 g mandler
  • 1 øko citron
  • 15 g parmesanost
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk vand
  • 4 spsk olie

Sådan laver du en hurtig pesto af spinat:

  1. kom mandler i en blender og blend dem relativt fint. Kom herefter skyllet frisk spinat, olie og vand i og blend til det spinaten er hakket i småstykker.
  2. tilsæt skal fra citronen og saften fra halvdelen af citronen og blend videre.
  3. riv parmesanost i pestoen og smag til sidst til med salt.
  4. ønsker du en mere flydende pesto, kan du komme mere vand/olie i.
  5. pestoen kan holde sig nogle dage på køl, hvis den er i en lukket beholder.
  6. Velbekomme 🙂

Rødbedepesto

På Instagram kom jeg til at love, at jeg ville prøve at lave en rødbedepesto, så det har jeg nu forsøgt mig med, og eftersom at rødbede er min yndlings rodfrugt, så er smagen naturligvis helt i top… hvis I spørger mig 🙂 Er du ikke så meget for rødbede, så se også opskriften på spinatpesto, som jeg lavede i sidste uge.

Opskrift på rødbedepesto:

  • 400 g rødbede
  • 2 æbler
  • 2-3 spsk peberrodssalat
  • 40 g valnødder
  • 0,5 citron
  • 3 spsk smags neutral olie
  • salt/peber

Sådan laver du rødbedepesto:

  1. skræl rødbederne og kog dem, til de er møre. Når de er møre hælder du vandet fra, kommer rødbederne i en foodprocesser og blender dem til den ønskede konsistens.
  2. riv æblerne med skræl og hak valnødderne fint og kom dette i rødbeden.
  3. tilsæt saften fra ½ citron,3 spsk olie, salt/peber, 2-3 spsk peberrodsalaten alt afhængigt af, hvor glad du er for peberrod -jeg er fan 🙂
  4. så er der rødbedepesto!

Hjemmelavet müslibarer

For noget tid siden kom min kæreste hjem fra Harald Nyborg.. og hvad kommer han hjem med? 2 stk müslibarer?! Én med jordbær og én med citronsmag -de smagte ikke særlig godt efter min mening. Jeg forsøgte at fortælle ham, hvor nemt det er at lave sine egne, og hvor meget bedre de smager.. og det måtte jeg naturligvis bevise 🙂 Her kommer opskriften.

Opskrift på hjemmelavede müslibarer:

  • 3 spsk honning
  • 1 spsk smør
  • 50 g havregryn
  • 50 g speltflager
  • 80 g hakkede mandler/hasselnødder el.lign
  • 40 g mørk chokolade

Sådan laver du hjemmelavede müslibarer:

  1. smelt honningen i en gryde og lad det boble lettere. Kom smør i og tilsæt dernæst havregryn, speltflager og nødder i.
  2. Kom bagepapir i et fad og hæld massen i fadet og drys med chokolade ovenpå. Pres massen ned i fadet med en ske og kom fadet i fryseren i en lille time. Det skal dog ikke fryse, blot sætte sig.
  3. Når de har sat sig, kan du skære dem ud i ønsket størrelse. Opbevar dem derefter i køleskabet.
  4. … Se de slår Harald Nyborgs müslibarer – velbekomme 😉

Nemt og lækkert grydebrød

Som tidligere nævnt er jeg stor fan af brød, ost og smør, og jeg har længe gået med tanken om at skulle i gang med at lave grydebrød. Jeg har gryde dertil, og da jeg så faldt over bogen, “Det æltefri grydebrød” ,var der ingen vej tilbage. Bogen har de lækreste billeder, som gør, at man bare må i gang med afprøve div. opskrifter. Så hold fast, her kommer opskriften på “grundbrødet” fra denne bog. Det kan vaaarmt anbefales.

Opskrift på nemt grydebrød:

  • 0,5 tsk gær
  • 0,5 l koldt vand
  • 3 tsk salt
  • 1 tsk råsukker
  • ca. 650 g hvedemel (jeg brugte 350 g hvedemel og 300 g groft mel)
  • olie til hæveformen

Sådan laver du et nemt grydebrød:

  1. rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker.
  2. tilsæt mel. Vurdér her om du skal bruge alt melet – dejen skal være blød men ikke flydende.
  3. dæk skålen med et klæde eller husholdningfilm, og lad dejen hæve i mindst 12 timer ved stuetemperatur.
  4. hæld dejen ud på et meldrysset bord og fold den sammen 4-5 gange fra hver side. Hvis dejen er for lind tilsættes mere mel.
  5. smør hævefadet med olie og læg dejen i igen. dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve yderligere to timer.
  6. sæt den valgte gryde m. låg i ovnen og tænd på 250 grader. Når temperaturen er nået de 250m tager du formen ud af ovnen. Drysser lidt mel i bunden. Hæld dejen fra hævefadet og over i gryden, og sæt den tilbage i ovnen m. låg på.
  7. Bag brødet i 30 min. Skru ned til 225 grader og fjern låget fra gryden.
  8. Bag brødet færdigt i yderligere 15-20 min. uden låg. Når brødet har en pæn gylden farve, er det ved at være færdigt.
  9. Tag gryden ud af ovnen. Vip brødet ud af formen og over på en rist.
  10. Brødet er skæreklart når det er helt afkølet.
  11. Frem med smørret og velbekomme 🙂

Nemme bread sticks

For noget tid siden havde jeg besøg af nogle skønne mennesker. Til denne aften havde jeg lavet et tapas-lignende bord med alverdens ting og sager. Jeg er fan af brød, og jeg havde længe tænkt over, hvad jeg skulle finde på at lave… Prøve noget nyt det skal man naturligvis, når man har muligheden for det. Det endte med nogle utrolig nemme bread sticks. Ja, så nemme at det faktisk er helt pinligt, men gode var de.

Opskrift på nemme bread sticks:

  • 1 plade butterdej
  • 1 æg
  • 2 spsk mælk
  • parmesanost
  • oregano (jeg brugte timian, men foreslår oregano)

Sådan laver du nemme bread sticks:

  1. tænd ovnen på 200 grader.
  2. fold butterdejen ud.
  3. kom æg og mælk i en kop og pisk det godt sammen. Pensl det på butterdejspladen.
  4. riv parmesanost ud over butterdejen og dernæst kom oregano på. Hvor meget parmesanost og oregano bestemmer man selv.
  5. skær butterdejen i lange strimler me et pizzahjul og tvind dem dernæst.
  6. når de er tvundet, pensler du igen med æg og drysser mere parmesan og oregano på.
  7. kom dem i ovnen i ca. 8 min. og der er bread sticks.

Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Hyldeblomst er indbegrebet af sommer, og jeg var for et par uger siden på rov efter hyldeblomster, inden de afblomstrede. Det er godt nok usundt af pommeren til, men det smager simpelthen SÅ godt, så det skal og vil man ikke gå glip af!

Opskrift på hjemmelavet hyldeblomstsaft:

Ca. 3 liter
– 60 hyldeblomstskærme
– 6 øko citroner
– 4 spsk citronsyre
– 1,5 kg sukker/rørsukker
– 2 l vand

 

Sådan laver du hyldeblomstsaft:

1. rens skærmene for dyr og snavs -undgå at skylle dem.
2. skyl citronerne, skær dem i skiver og kom dem i en gryde med de rene skærme.
3. kog vand, sukker og citronsyre og hæld det over hylden og citronerne når det koger.
4. lad gryden/skålen stå et køligt sted i 3-4 dage med et låg over
5. Sigt hyldesaften over i rene patentflasker med prop. Flaskerne skal skoldes inden der hældes hyldeblomstsaft i.

Det er menneskeligt af fejle – eller er det?

Jeg fejler hver dag! Jeg vrøvler, jeg glemmer at tilsætte salt i maden, jeg hænger billeder skævt op, og jeg glemmer det jeg skal sige oftest når det er noget vigtigt og tager tøjet på med vrangen ud ad. De fleste af mine fejl er små skønhedsfejl, som jeg kan bære over med. Men det hænder at mine fejltagelser får lidt større konsekvenser, som fx når man fejlvurderer en trafikal udfordring… hvor det er mere held end forstand, at en ulykke ikke sker. Jeg laver også fejl i mere professionelt regi. Det har aldrig udviklet sig til en reel katastrofe, men jo, der har da været tilfælde, hvor det har haft konsekvens for andre end mig selv. Som f.eks. da jeg arbejdede i en skobutik og kom til at give kunden to forskellige størrelser sko med hjem. Hovsa. Eller de slåfejl jeg overser i mine tekster.

Det er jo ikke ligefrem de historier jeg fortæller når jeg går til jobsamtaler. For der skal man jo helst fremstå fejlfri, og helt uberørt af forkerthed. Jeg er perfekt! For det er jo det virksomhederne vil have. Det er der tydelige beviser på når man kigger lidt rundt på diverse stillingopslag. En troldkvinde, vil de gudhjælpemig have… Men det er jo en utopi, og jeg kan ikke forstå, hvorfor virksomhederne virkelig tror, og stræber efter, at finde fejlfrie mennesker. Jeg tvivler på at man vil få den samme dynamiske, foranderlige og udviklende tilgang til arbejdsopgaver, som almindelige mennesker kan tilbyde. Og når man nærstuderer jobannoncerne så indfinder, der sig også tillægsord som fx humoristisk, som er langt mere humant og menneskeliggørende – så, hvad er det de i virkeligheden vil have?

For mig er empati, situationsfornemmelse og humor de vigtigste egenskaber et menneske kan have, og så længe man vil arbejde med sine svagheder og erkender sine fejl, så er man i mine øjne perfekt. Men desværre fokuserer mange på, hvilke fejl andre har – og ikke så meget, hvilke fejl man selv har.

Det er meget nemmere at påpege andres fejl end det er at rose for succeser og det vi gør rigtigt. Og tilsvarende fylder folks negative kommentarer og kritik desværre meget mere end positiv respons og anerkendelse. Og nederlag fylder meget mere end successer. Min kloge mentor siger ofte til mig, ”hvis folk giver dig kritik så er det, fordi de vil dig det godt, de giver sig tid til at fortælle at noget er galt og det har du så muligheden for at rette op på”. De giver mig muligheden for at forbedre mig. Jeg kan godt forstå budskabet, men har altså stadig ikke altid let ved at absorbere kritik og påpegninger af mine fejl, selvom jeg begår dem hver dag, for jeg synes jo jeg gør meget mere rigtigt og er (næsten) perfekt, så hvorfor ikke fortælle mig det i stedet.

Kan du finde fejl i teksten?

Det giver energi at bruge energi

De fleste oplever, at de får både fysisk og psykisk energi ud af at motionere. Årsagen til det er kompleks, da det er en blanding af psykologiske, biologiske og sociale faktorer, der fører til den følelse af velvære, som motion kan give. Men det er egentlig meget enkelt. Det giver energi og godt humør at bruge energi.

At dyrke motion har en god indflydelse på dit velvære. Ikke alene føler du dig glad og afslappet, mens du dyrker motion, men også bagefter. Motion kan styrke fællesskabet, og det er med til at påvirke og motivere andre positivt, hvis I er flere om det. I denne artikel kan du se nogle af de mange gode grunde, der er for at bruge kræfter på at dyrke motion.

Motion gør dig stærk

Motion forbedrer din sundhed, fordi det styrker dine knogler, led, muskler og hjerte. Du bliver hurtigere og forbedrer din balance og din kondition, så du kan klare mere uden at blive forpustet. Samtidig nedsætter du risikoen for at blive overvægtig og for at få hjerte-kar sygdomme. Motion giver dig altså en god grund til at føle dig sund, stærk og udholdende.

Motion giver balance og ro

Mange oplever en glæde, både mens de dyrker motion og bagefter. Hos nogle kan selve forventningen om at skulle dyrke motion få dem til at føle sig godt tilpas, før de motionerer.

Undersøgelser peger på, at motion på kort sigt giver en afslappet følelse i kroppen og et positivt højt humør.

På længere sigt nedsætter motion følelser af at være nedtrykt og mangle energi, ligesom negative følelser som ophidselse og ærgrelse bliver mindre.

Motion forebygger stress

Motion øger også din tolerance over for stress. Hvis du føler, at du har travlt og er stresset, er motion derfor et af de bedste midler til at få det bedre.

Motion giver en god krop

Når du motionerer, vil du sikkert opleve, at du får det bedre med dig selv og din krop. Det giver energi, selvtillid og godt humør at motionere, så det er bare med at komme i gang.

Ernæringsteori

Den animalske celles opbygning

absorption og omsætning af næringstoffer, samt regulering af de metaboliske pathways.

Denne artikel bygger på viden fra kap. 2 i Campbell Biology 9th ed. og kap. 1 i Lehninger Principles of Biochemistry 6th ed. og udvalgte hjemmesider. Mit første indlæg i serien om biokemi og ernæringsteori! Grundlæggende kendskab til den animalske celles opbygning er vigtig for, at kunne opnå god forståelse af mere komplekse biokemiske processer, såsom omsætning af næringsstoffer. Dette blogindlæg fungerer derfor som introduktion til dette emne.

Indlægget har egentlig været færdig siden i mandags, men havde lidt problemer med at finde rundt i hvilke billeder jeg lovligt må anvende. Jeg vil gerne respektere ophavretten og derfor benytter jeg mig af billeder fundet via Wikimedia Commons. Det betyder, at jeg nogle gange vil føle, at jeg går på kompromis med billederne, da der findes rigtig mange gode billeder på internettet, men som jeg desværre ikke har ret til at dele med jer. Som kompensation, så vil jeg derfor forsøge at afslutte hvert blogindlæg af denne type med et link til en youtube video, der fremviser materialet godt visuelt.

Prokaryoter og eukaryoter?

Levende organismer inddeles i tre domæner – illustreret i det fylogenetiske træ herunder. De tre grupper af liv er bakterier, arkæer og eukaryoter. Bakterier og arkæer kaldes samlet for prokaryoter, hvilket vil sige, at deres arvemateriale ikke er omgivet af en kernemembran, modsat hos eukaryoter. Planteceller og animalske celler (dyreceller) tilhører eukaryoterne. Af det fylogenetiske træ ses desuden, at eukaryoterne har udviklet sig, som en forgrening til arkæerne.

Den animalske celles opbygning

Der vil ikke blive gået mere i dybden med prokaryoter eller planteceller, da fokus vil være på den animalske celle. Celler består af en række komplekse kompartments, også kaldet for organeller. Organellerne skaber lokale miljøer, som er optimale for de forskellige processer, der foregår. Herunder vil funktioner af de centrale organeller kort blive gennemgået.

Plasmamembran – også kaldet for cellemembran. Plasmamembranen afgrænser cellen fra det omgivende miljø og består af en dobbeltmembran af fosfolipider, samt en lang række af indlejrede proteiner med forskellige funktioner; herunder receptorproteiner og transportproteiner, der medierer transporten af visse molekyler henover plasmamembranen. Fosfolipider består af et glycerolmolekyle med to fedtsyrer og en varierende hovedgruppe, der er bundet gennem en fosfogruppe. Fedtsyrerne er hydrofobe (vandskyende), hvorimod hovedgruppen er hydrofil (vandelskende). Dette betyder, at i et vandigt miljø vil fosfolipiderne forsøge at beskytte deres hydrofobe fedtsyrer ved at samle sig i aggregater. Fosfolipiderne i plasmamembranen er således arrangeret i et dobbeltlag (bilayer), med de hydrofobe fedtsyrer vendt mod hinanden og de hydrofile hovedgrupper ud mod det vandige miljø. Ind imellem fosfolipiderne er kolesterolmolekyler indlejret – disse er vigtige for regulering af membranens fluiditet. Plasmamembranen er nemlig en dynamisk, semi-flydende struktur og kan illustrativt betrages som et hav, hvori proteiner flyder rundt i. Figuren herunder viser den strukturelle opbygning af plasmamembranen.

Cytosol – cytosol er en semi-flydende gelé, der omgiver cellens organeller.

Cytoskelettet – cytoskellet består af stukturer, der giver cellen sin form. Cytoskelletet udgøres af mikrotubuli, mikrofilamenter og intermediære filamenter.

Centrosom– cellen har to centrioler i et område kaldet for centrosom. Det er i dette område at mikrotubuli syntetiseres og organiseres. Derudover spiller centrosomet en væsentlig rolle ved celledeling. Centrosomer findes dog ikke i alle eukaryote celler og mangler f.eks. svampe og planteceller, hvor mikrotubuli organiseres via en anden mekanisme.

Kromatin – kromatin er et kompleks af DNA (cellens arvemateriale) og proteiner (histoner), der findes i cellerkernen. DNA er fuldstændig ens hos alle celler. DNA er vores genetiske kode (skrevet med blot 4 forskellige baser!), og koder for alle proteiner, som en celle måtte have brug for i løbet af sin levetid. Processerne, der indgår i dannelsen af et nyt protein, er transkription og translation. Under transkriptionen er der en masse proteiner, som samarbejder om at kopiere den genetiske kode til mRNA, som herefter transporteres ud af cellekernen til cytosol, hvor ribosomer translaterer koden til protein (dvs. oversætter koden til et funktionelt protein). Strukturen af kromatin er stærkt reguleret gennem histonerne, således at kun de dele af DNA’et, som skal oversættes her og nu, som er tilgængelige for transkriptionsproteinerne. Når cellen skal dele sig, pakkes kromatin i en tæt struktur, kaldet for kromosomer. Den humane celle har 23 kromosompar. Et kromosompar udgøres af et kromosom nedarvet fra både mor og far. Det skal gøres tydeligt, at dette er en meget grov og kort beskrivelse af en yderst kompleks og reguleret proces – hvis det bliver relevant, så vil jeg måske lavet et separat blogindlæg og dette.

Kernemembran – kernemembranen omgiver cellekernen og styrer hvilke molekyler, der kan komme hhv. ind og ud af cellekernen. Kernemembranen indeholder en rækker porrer, der styrer denne transport.

Kernelegeme – kernelegemet er et område inde i cellekernen, og dets funktion er at syntetisere ribosomer, der efter endt syntese transporteres ud i cytosol via porrerne i kernemembranen.

Ribosomer – ribosomer er et todelt kompleks af protein og ribosomal RNA, som har til funktion at syntetisere protein. Det er disse proteinkomplekser, der translaterer (oversætter) kopien af den genetiske kode til protein. Ribosomer findes både frit i cytosol og bundet til ru endoplasmatisk reticulum. Proteiner syntetiseret af frie ribosomer forbliver i cytosol og virker inde i cellen; eksempler på sådanne proteiner er enzymer, der virker i gukosemetabolismen. Bundne ribosomer syntetiserer sekretionsproteiner, der skal udskilles til cellens omgivende miljø via exocytose; et eksempel herpå er de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen, der udskiller insulin når blodsukkeret stiger.

Endoplasmatisk reticulum – Endoplasmatisk reticulum (ER) består af en række membransække, der omgiver et lumen (rum). ER opdeles i ru og glat ER. Ru ER kaldes for ru pga. dets nubrede overflade, som skyldes ribosomer bundet hertil. De bunde ribosomer til ru ER syntetiserer proteiner til sekretion og syntesen foregår således, at det syntetiserede protein kommer direkte ind i ER lumen, hvor det folder op til sin funktionelle struktur. Proteinerne til sekretion samles i udposninger i membranen, som til slut helt omslutter proteinerne og slipper den øvrige ER membran. Herved dannes en transport-vesikel, som er en membrankugle. Transport-vesiklen fusionerer med golgiapparatets membran, hvilket er nærmere beskrevet længere herunder. Derudover sker der en mer-syntese af membranmateriale, som inkorporeres direkte i ER membranen. Ved vesikeldannelse, som beskrevet herover, transporteres samtidig membranmateriale til cellemembranen og cellens øvrige intracellulære membranstrukturer.

Glat ER har ikke ribosomer bundet på overfladen. Funktionen af glat ER er syntese af lipider, kulhydratmetabolisme, afgiftning af en række giftige stoffer og fungerer som lager for calcium-ioner

Golgiapparatet – golgiapparatet er proteinernes modtagelses- og omdelingscentral. Golgiapparatet består af separate flade, stakkede sække og transport af materiale i mellem sækkene sker ed vesikel-transport. Størstedelen af transport-vesikler fra ER fusionerer med golgiapparatets cis-face (modtager-side) og ER produkterne undergår en række modificeringer undervejs, som de bevæger sig fra cis-regionen af golgiapparatet til trans-regionen. Fra trans-face (transport-siden) samles de færdige produkter i vesikler og transporteres ud til de passende lokaliteter i cellen. Er der tale om et sekretionsprotein, så fusionerer vesiklen med plasmamembranen, hvorved det indholdet af sekretoriske proteiner udskilles til cellens omgivelser. Denne proces kaldes for exocytose.

Mitokondrier – mitokondrier er cellens kræftværk. Det er her der skabes energi ud fra kostens komponenter. Mitokondrien er opbygget af to membraner. Den ydre indeholder poriner, som er transportproteiner, der medierer transport af molekyler henover membranen. Den ydre membran er således permeabel (gennemstrængelig) for en række af molekyler. Den indre membran har en “krøllet” struktur, således at der dannes cisterner, der medfører et øget areal. Den indre membran er stærkt upermeabel, hvilket er vigtigt for generering af en protein-gradient, som er drivkraften for syntesen af ATP. ATP (adenosintrifosfat) er cellens energimolekyle. Processerne, der fører til syntesen af ATP, er komplekse og vil blive behandlet i senere blogindlæg.

Lysosomer – lysosomer er cellens skraldemænd. Lysosomer er vesikler, der indeholder hydrolytiske enzymer, der kan nedbryde biologisk materiale til dets byggestene. Lysosomerne optager makromolekyler og ødelagte organeller og nedbryder dem til deres grundlæggende bestanddele, således at disse kan genanvendes til nysyntese.

Peroxisomer – peroxisomer ineholder enzymer, der kan fjerne radikaler i cellen. Radikaler er stærkt reaktive molekyler som er skadelige.

Video

Jeg benytter mig rigtig meget af youtube når jeg skal lære noget nyt indenfor cellebiologi og biokemi – de giver ofte en overskuelig og let forståelig introduktion til et komplekst emne. Så hvis du har det fint med det engelske sprog, så kan jeg stærkt anbefale at se denne korte animationsfilm, som kort, præcist og grafisk præsenterer strukturerne i en celle.

Jeg er selvfølgelig modtagelig over for konstruktiv kritik og rettelser.