5 enkle trin til at øge din tiltrækningskraft

Jo mere glad og tilfreds du føler dig, jo højere er din vibration og dermed din tiltrækningskraft.

Her får du 5 tips, som kan hjælpe dig til at blive mere glad og tilfreds i hverdagen. Og med at øge din tiltrækningskraft:

1. Hvad gør dig glad?

Skriv en liste over de ting, personer, oplevelser, mm., der gør dig glad. Ofte er det de små banale ting i hverdagen. Gør nogle af disse ting oftere og giv dig selv lov til at nyde at gøre dem.

2. Kend dine værdier

Dine værdier er det, der er vigtigt for dig. De har meget indflydelse på dit liv, og hvis du ikke kender dem, kan de spænde ben for dig igen og igen. Bliv derfor bevidst om, hvilke værdier der er vigtigst for dig og giv mere plads til dem i din hverdag. Kun når vi lever i overensstemmelse med vores værdier, kan vi blive rigtig glade og tilfredse.

3. Opsøg det sjove og grin mere

Se flere sjove film og færre nyheder, leg mere, støvsug til glad dansemusik, vær mere sammen med mennesker du har det sjovt sammen med, spil mere, leg mere, læs underholdende bøger, osv.

4. Skriv glædesdagbog

Hvis du har svært ved at få øje på glæden i din hverdag, kan en glædesdagbog hjælpe dig på vej. Skriv hver aften 3 ting i en notesbog;  det skal være 3 ting som har gjort dig glad i dagens løb. Husk de små banale hverdagsting som en god kop kaffe, bare tæer i græsset, en kram osv. Læs i notesbogen jævnligt.

5. Gør noget anderledes

Vi mennesker er vanedyr.  Vi vænner os hurtigt til at gøre tingene på en bestemt måde. Og lukker samtidig ned for en masse sanseindtryk – det kan godt blive lidt kedeligt i længden. Prøv at tage en anden vej på arbejde (eller til Netto), sæt dig på en anden plads ved bordet, red håret med den ”forkerte” hånd, spis desserten først, tag 10 min før (eller senere) af sted, osv., osv.

Læg mærke til hvordan dine sanser vågner op igen og du oplever situationerne meget mere intenst. Med mere nydelse.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *